USA: Terrorstempling vil ramme Hizbollah hårdt
Foto: Issam Kobeisi /Scanpix
Issam Kobeisi /Scanpix
Amerikanerne ser det som en god nyhed, at EU mandag satte den militære del af den libanesiske organisation Hizbollah på terrorlisten.
- Med denne dags handling sender EU et stærkt budskab til Hizbollah om, at den ikke kan blive ved med at operere straffrit, siger USA's udenrigsminister, John Kerry, i en skriftlig udtalelse.
Han kalder samtidig terrorstemplingen for et "vigtigt skridt".
Trods libanesiske advarsler om at lade være med at sætte Hizbollah på terrorlisten var det netop, hvad den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), mandag gjorde sammen med sine 27 EU-kolleger.
Adskillige analytikere har udtrykt tvivl om, hvor effektivt et træk, det er. Der bliver sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at dele Hizbollah op i en militær og en politisk gren.
Men John Kerry er overbevist om, at den nye status som en terrororganisation i EU's øjne vil kunne mærkes i Hizbollah.
- Denne betegnelse vil have en betydelig indvirkning på Hizbollahs evne til at operere frit i Europa ved at give de europæiske retshåndhævende myndigheder ret til at slå ned på deres pengeindsamlinger, logistik og terrorplanlægning på europæisk jord.
John Kerry understreger, at terrorstemplingen viser, at "der er konsekvenser" for Hizbollahs aktioner - "inklusiv sidste års dødelige angreb i Burgas i Bulgarien, og for at planlægge et lignende angreb i Cypern".
Netop terrorangrebet på en gruppe israelske turister i EU-landet Bulgarien sidste år fik briterne til at presse på for at få Hizbollah på terrorlisten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde