Den amerikanske regering er i hemmelighed ved at teste tekniske løsninger, der gør det muligt at omgå censur på internettet. Afprøvning foregår i Kina og Iran.
Den amerikanske regering er i hemmelighed i gang med at teste teknik i Kina og Iran, der sætter internetbrugere i stand til at bryde igennem eller omgå filtre, som deres regeringer har skabt for at begrænse og kontrollere anvendelse af internettet.
Systemet, kaldet "feed over mail" (FOE), leverer nyheder, podcasts og andre former for data, som går forbi kontrolforanstaltninger, som regeringer har indført for at holde styr på internetbrugere.
Nyhedsfeeds sendes via e-mailadresser, som operatører som Google, Microsoft, Hotmail og Yahoo udbyder.
- Vi har folk til at teste det nye system i Iran og Kina, siger Ken Berman, chef for den amerikanske regerings Broadcasting Board of Governors, der blandt andet står bag Voice of America.
Ken Berman vil ikke sige noget om, hvordan den ny teknik konkret fungerer for at forhindre de to landes regeringer i at finde ud af, hvad der foregår.
Internettet er blevet et vigtigt instrument for folk, der er i opposition i diktaturstater og til regeringer, som vil kontrollere deres befolkninger.
Mange unge iranere anvendte Facebook og Twitter på internettet og mobiltelefoner under demonstrationer mod præsidentvalget i juni.
FOE er konstrueret sådan, og det også nemt kan anvendes i mobiltelefoner.
USA sigter også på at anvende systemet i Myanmar, Usbekistan, Tadsjikistan og Vietnam, hvor regeringerne også forsøger at kontrollere internettet og dets brugere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde