Efter at Egypten har luftet mulighed for at lade militæret rykke ind og opløse demonstrationerne i landet, reagerer USA prompte ved at opfordre den egyptiske hær til at bevare roen og ikke angribe demonstranterne.
- Vi respekterer den rolle, som det egyptiske militær har spillet så vidt, og vi vil opfordre dem til fortsat at vise den tilbageholdenhed, som den har udvist de seneste dage, siger talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Philip Crowley.
Onsdag har Egyptens udenrigsminister Ahmed Abul Gheit sagt, at det vil blive nødvendigt at indsætte hæren, hvis protesterne mod regeringen fortsætter med at holde Egypten fast i et kaos.
- Vi er nødt til at beskytte forfatningen, sagde Abul Gheit til tv-stationen al-Arabiya ifølge nyhedsbureauet Mena.
Han advarede mod, at hvis der opstår yderligere kaos, så vil militæret sætte ind og tage kontrollen med landet. Et skridt, der vil føre til en meget farlig situation, skriver nyhedsbureauet, som refererer interviewet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker