USA til Tyrkiet: Hold fingrene væk fra kurderne i Syrien
De 2000 amerikanske soldater, der i øjeblikket er i Syrien, skal først hjem, når USA har nedkæmpet Islamisk Stat og fået forsikringer fra Tyrkiet, siger den nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton. (Arkivfoto). Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Kevin Lamarque/Reuters
Tyrkiet skal forsikre, at USA's kurdiske allierede i Syrien ikke bringes i fare, siger sikkerhedsrådgiver.
De amerikanske soldaters tilbagetrækning fra Syrien kommer ikke til at ske, uden at en række betingelser er opfyldt.
Det siger USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, under en rundrejse i Mellemøsten, skriver Reuters.
En af dem er, at Tyrkiet skal erklære sig villig til at beskytte USA's kurdiske allierede i Syrien.
Et krav, som Tyrkiet hidtil kun har haft foragt over for.
Efter at præsident Donald Trump før jul meddelte, at de cirka 2000 amerikanske soldater i Syrien trækkes hjem, lod Tyrkiet forstå, at det forberedte en storoffensiv mod kurderne i Syrien.
Den skulle rettes mod den overvejende kurdiske oprørshær YPG i det nordlige Syrien.
De amerikanske styrker i Syrien har arbejdet tæt sammen med YPG, der har været effektiv i kampen mod Islamisk Stat.
- Vi mener ikke, at Tyrkiet skal gribe til militær handling, der ikke som et minimum er fuldt ud koordineret med og har fået støtte fra USA, siger Bolton under et besøg i Israel søndag. Han besøger mandag Tyrkiet.
Altså skal Tyrkiet sikre, at "de syriske oppositionsstyrker, der har kæmpet sammen med os, ikke bringes i fare", påpeger han.
Tyrkiet hævder, at YPG arbejder sammen med den tyrkisk-kurdiske organisation PKK, der regnes som en terrororganisation.
Mens USA kalder YPG sin allierede, så betegner den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, YPG's kæmpere som "terrorister".
Bolton gentog, hvad flere amerikanske embedsmænd anonymt har sagt de seneste dage, at de amerikanske soldaters afrejse fra Syrien først vil ske, når Islamisk Stat er helt nedkæmpet.
Donald Trump erklærede 19. december islamisterne for besejret.
Det skete, da han samtidig annoncerede, at USA's 2000 soldater trækkes ud af Syrien. Flere har dog sået tvivl om Trumps udmelding om, at Islamisk Stat er nedkæmpet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet