De amerikanske myndigheder tilbageholder en 12. person, der bliver forbundet med den spionring, som blev anholdt i USA i slutningen af juni, skriver avisen Wall Street Journal.
Nyheden kommer kun fire dage efter, at USA har sendt 10 russiske agenter tilbage til Rusland som del af en udvekslingsaftale, der sender fire vestlige formodede spioner den anden vej.
- FBIs antispionage-efterforskere har efterforsket en 23-årig russisk mand siden sidste efterår, da hans navn dukkede op i forbindelse med en tiårig efterforskning, siger en unavngiven amerikansk embedsmand.
Anklagemyndigheden tiltalte i sidste måned 11 personer for at bedrive spionage for den russiske efterretningstjeneste SVR. Ti af disse forlod USA som en del af den russisk-amerikanske spionudvekslingsaftale.
- Det er uklart, hvad der forårsagede efterforskernes interesse i den 12. mand, men FBI-agenter begyndte at overvåge ham kort tid efter, at han rejste ind i USA i oktober 2009, siger embedsmanden.
Den 11. russiske spion blev anholdt på Cypern, men det lykkedes den 55-årige Robert Christopher Metsos at undslippe politiet, efter han var blevet løsladt mod kaution.
De 10 russiske agenter, der i sidste uge blev fløjet tilbage til hjemlandet som en del af udvekslingen med USA, bliver tilbageholdt og angiveligt debriefet af den russiske efterretningstjeneste SVR.
- De prøver på at finde ud af, hvordan deres dække kunne blive afsløret i sådanne situationer, siger en unavngiven efterretningskilde til den russiske avis Moskovskij Komsomolets.
Den russiske agenter gennemgår forskellige interview og test inklusive løgnedetektor, forklarer den unavngivne kilde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker