Det militære pres på Taliban i Afghanistan giver en reel chance for fredsforhandlinger med oprørerne inden for et år.
Det siger den afgående amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, under et besøg i Singapore.
- Mit eget synspunkt er, at de politiske muligheder vil opstå fra det militære pres, siger han.
- Muligheden for en slags politiske forhandlinger og forsoning kan være indholdsrige nok til at give håb om fremskridt, mener Gates.
Men betingelsen for en politisk rolle til Taliban er, at oprørerne indser, at de ikke kan vinde det militære opgør med USA og dets allierede, og at de bryder samarbejdet med det islamiske terrornetværk al-Qaeda.
- Jeg mener, det er et alment accepteret synspunkt, at alle konflikter af denne art i sidste ende vil afsluttes med en eller anden politisk aftale, siger den amerikanske forsvarsminister.
Gates er på vej til Bruxelles for at deltage i NATO's forsvarsministermøde. Her vil Afghanistan og Libyen toppe dagsordenen.
Præsident Barack Obama har fastsat juli som måneden, hvor USA begynder at trække sine soldater ud af Afghanistan.
Det er planen, at USA og Nato i slutningen af 2014 vil overdrage ansvaret for sikkerheden i Afghanistan til afghanske styrker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub