USA's ny forsvarsminister, Leon Panetta, er lørdag ankommet til Afghanistan på sin første rejse siden overtagelsen af Pentagon 1. juli.
Inden ankomsten til hovedstaden Kabul siger han, at et strategisk nederlag til al-Qaeda er inden for rækkevidde.
Han mener, at forudsigelserne vil kunne realiseres, hvis USA er i stand til at dræbe eller at tage op mod 20 tilbageværende topledere og deres partnere til fange.
Panetti benytter Afghanistan-rejsen, der er hans første siden overtagelsen af Pentagon 1. juli, til at sige til journalister, at i kølvandet på drabet på Osama bin Laden i maj skal jagten på al-Qaeda intensiveres nu.
- En strategisk sejr over al-Qaeda er inden for rækkevidde, og jeg håber, at vi vil være i stand til at fokusere på dette. Selvfølgelig sker det i samarbejde med mit tidligere agentur, siger Panetta, der frem til 30. juni var chef for efterretningstjenesten CIA.
- Det er det rette tidspunkt at lægge maksimalt pres på dem efter det, der skete med bin Laden. Hvis vi fortsætter indsatsen, tror jeg, så vil vi være i stand til al lamme al-Qaedas trusler mod USA, tilføjer han.
Panetta ønsker ikke at oplyse navnene på de al-Qaeda-ledere, som USA er på jagt efter. Han har dog udpeget to. Den ene er den amerikanske imam Anwar al-Awlaki, der i dag er højtstående leder af al-Qaedas gren på Den Arabiske Halvø.
Den anden al-Qaeda-leder, der jages, er Ayman al-Zawahiri, der har erstattet Osama bin Laden som den øverste lederpost i netværket. Panetti er ganske overbevist om, at Zawahiri opholder sig i Pakistans klanområder.
- Vi kunne godt tænke os, at pakistanerne udser ham som mål. Men der er også 10-20 andre ledere i landene Pakistan, Yemen, Somalia og Nordafrika, som vi skal have fat i. Hvis det lykkes, så tror jeg, at vi kan besejre al-Qaeda, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker