USA: Uacceptabelt hvis Tyrkiet angriber kurdere i Syrien
USA's nye forsvarsminister, Mark Esper, under et besøg i New Zealand mandag. Et Tyrkiet, der varsler offensiv mod USA-allieret milits i Syrien, er en af de vanskelige sager på hans skrivebord.
Foto: Michael Bradley/Ritzau Scanpix
Michael Bradley/Ritzau Scanpix
USA's forsvarsminister svarer på den tyrkiske præsidents trussel om at igangsætte offensiv mod kurdisk milits.
USA's forsvarsminister, Mark Esper, advarer Tyrkiet mod "ensidigt" at igangsætte en offensiv mod en kurdiske milits i det nordlige Syrien.
Det vil være "uacceptabelt", siger han, to dage efter at præsident Recep Tayyip Erdogan svor at igangsætte en offensiv øst for Eufrat mod militsen YPG.
- Det er klart, at vi opfatter enhver ensidig handling mod dem som uacceptabel, siger Esper under et besøg i Japans hovedstad, Tokyo.
YPG har under den syriske borgerkrig været støttet af USA. Militsen har medvirket til at nedkæmpe Islamisk Stat i Syrien.
- Det, vi forsøger at gøre nu, er sammen med dem (Tyrkiet, red.) at udarbejde en ordning, som tager højde for deres bekymringer, og det er mit håb, at vi når dertil. Det, som vi forsøger, er at forhindre en ensidig intervention, påpeger Esper.
Erdogan sagde søndag, at Tyrkiet har mistet tålmodigheden med den kurdiske milits. YPG beskyldes for at være i ledtog med den forbudte milits PKK i Tyrkiet.
Tyrkiet er tidligere trængt ind i det nordlige Syrien vest for Eufrat for at trænge kurdiske styrker tilbage.
- Så længe beskydningen for at genere os fortsætter, så vil vi ikke forholde os tavse, sagde Erdogan.
Tyrkiet, der er medlem af Nato, er i forvejen ikke i kridthuset hos de øvrige allierede. Årsagen er, at den tyrkiske regering har købt og modtaget et avanceret luftværnssystem denne sommer fra Rusland.
Det har skabt kølig luft i forhold til USA, der har smidt Tyrkiet ud af samarbejdet om at udvikle og erhverve det nye kampfly F-35.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde