Panamas tidligere diktator, præsident Manuel Noriega, er blevet udleveret fra USA til Frankrig, hvor han er efterlyst for hvidvaskning af penge. Noriega er på vej til Paris fra Miami i Florida.
Udleveringen finder sted, fordi USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, har skrevet under på kendelsen om at udlevere Noriega. Den tidligere diktator har siddet i fængslet siden 1990, da amerikanske styrker invaderede Panama.
For to år siden havde Noriega udstået sin fængselsstraf for narkosmugling, men han forblev i amerikansk fængsel, mens han afventede resultatet af udleveringssagen.
Hans advokat har sagt, at Noriega skulle behandles som krigsfange og sendes tilbage til Panama. Sagen har været for USA's højesteret, der har bestemt, at den amerikanske regering lovligt kunne udlevere Noriega til Frankrig uden at overtræde hans rettigheder som krigsfange.
Noriega blev taget til fange af amerikanske soldater, der invaderede Panama i 1989 og satte ham fra magten. Han blev i 1992 idømt fængselsstraf for narkoforbrydelser, og hans straf udløb i september 2007.
Domstolen har anbefalet USA's udenrigsministerium at udlevere den nu 75-årige Noriega til Frankrig, der vil anklage ham for hvidvask af mere end tre millioner dollar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub