USA udnævner første ambassadør til Somalia i 20 år
Barack Obama vil meget snart udnævne en amerikansk ambassadør for Somalia, hvor USA ikke har haft en officiel repræsentant i mere end to årtier.
Det siger den amerikanske viceudenrigsminister, Wendy Sherman, som uddyber, at beslutningen "afspejler både det tættere forhold med landet og en tro på, at bedre tider venter."
Ifølge Sherman er udnævnelsen nært forestående, men hun vil ikke opgive en konkret dato.
Amerikanerne har ikke umiddelbart planer om at åbne en ambassade i den somaliske hovedstad, Mogadishu, hvor al-Qaeda-gruppen al-Shabaab længe har hærget.
Ambassadøren får base på den amerikanske ambassade i den kenyanske hovedstad, Nairobi.
USA og Somalia lukkede gensidigt deres ambassader i 1991, da Mohammed Siad Barre blev væltet fra magten i det østafrikanske land.
Den amerikanske ambassadør i Somalia bad i januar 1991 om hjælp til evakuering af alle medarbejdere og diplomater på ambassaden.
I de følgende dage blev knap 300 diplomater hjulpet væk fra det borgerkrigshærgede land.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker