Med USA i spidsen udvandrede diplomater fra adskillige vestlige lande, kort efter at Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, var gået på talerstolen ved FN's Generalforsamling.
Uden at nævne noget land ved navn langede Ahmadinejad kraftigt ud efter USA og dets allierede.
Han beskylder blandt andet "de arrogante magthavere" for at have brugt terrorangrebene den 11. september 2001 som undskyldning for at angribe Afghanistan senere i 2001 og siden Irak i 2003.
Præsidenten betegner terrorangrebene mod World Trade Center og Pentagon som "mystiske" og siger også, at USA og dets allierede "betragter zionismen som helligt begreb og ideologi".
- Ved at bruge deres imperialistiske medienetværk, som er påvirket af koloniseringen, truer de enhver, der sætter spørgsmålstegn ved Holocaust og begivenhederne 11. september, med sanktioner og militære aktioner, siger Ahmadinejad.
En fransk diplomat siger til nyhedsbureauet AFP, at det var aftalt mellem USA og samtlige 27 EU-lande, at de ville udvandre, hvis Ahmadinejad enten nævnte Holocaust eller talte om de vestlige landes "støtte til zionismen".
I sin tale nævnte Ahmadinejad ikke det omstridte iranske atomprogram og berørte kun flygtigt det emne, der hidtil har fyldt en del ved Generalforsamlingen, nemlig spørgsmålet om en palæstinensisk stat.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker