Amerikanske myndigheder kæder nu mistænkelige pakker på et fly fra Yemen til Chicago tidligere på året sammen med det mislykkede terrorforsøg fredag.
I midten af september opsnappede amerikanerne pakker, som blandt andet viste sig at indeholde forskellige religiøse bøger - men altså ingen sprængstoffer. Alligevel vakte pakkerne myndighedernes interesse.
- På det tidspunkt fik de folks opmærksomhed, og med en viden om, at terrorgrupper er interesseret i luftfart, blev muligheden for, at AQAP eventuelt udforsker fragtsystemet, overvejet, siger officiel amerikansk kilde.
På den måde havde man allerede på det tidspunkt AQAP, der forkortelsen for al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, i kikkerten. Da to pakker med sprængstoffer fredag blev fundet i Storbritannien og Dubai på fragtfly med kurs mod Chicago, kastede myndighederne igen et blik på pakkerne fra september.
- Da vi blev bevidste om sidste uges seriøse trussel, genkaldte folk hændelsen, siger den officielle kilde, der fortæller, at man hurtigt sendte oplysningerne videre til den amerikanske regering.
Efter fredagens bombefund er det kommet frem, at pakkerne formentlig er fremstillet af den samme person, som konstruerede sprængstoffet til et mislykket terrorangreb på et amerikansk passagerfly i julen 2009.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde