Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har fået indsigt i dokumenter om budgettet for regnskabsåret 2013.
Selv om der er tale om et astronomisk beløb, der er halvanden gang så stort som Danmarks statsbudget, er det faktisk 7,5 procent mindre, end der oprindelig var planlagt at bruge i 2013.
De 615 milliarder kroner skal bruges på indkøb, mens 392 milliarder kroner skal gå til udvikling. Tidligere havde Pentagon regnet med at bruge henholdsvis 663 milliarder på indkøb og 425 millioner på udvikling.
På samme tid vil udgifterne til landstyrker blive langt mindre, da det amerikanske militær begrænser hærens størrelse efter 10 års krig i Afghanistan og Irak.
Det er det første budget siden 2001, hvor udgifterne til forsvaret falder. Det er planen, at det endelige budget skal præsenteres på mandag, når præsident Barack Obama sender sit budget til godkendelse i kongressen.
For godt to uger siden offentliggjorde det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, en omfattende spareplan, som skærer antallet af aktive styrker i hæren ned til 490.000 soldater i 2017.
Nedskæringerne kommer i kølvandet på en længere årrække, hvor den amerikanske krigsindsats over hele kloden har trukket store veksler på USA's føderale budget, som finanskrisen har skudt yderligere i sænk.
Trods nedskæringerne forbliver USA fortsat den langt største militære magt i verden.
Kina indtager andenpladsen på listen over største forsvarsbudgetter, men kan på ingen måde matche det amerikanske.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde