USA vil gennemføre uafhængig obduktion
Foto: Joshua Lott /Scanpix
Joshua Lott /Scanpix
USA's justitsminister, Eric Holder, har søndag krævet, at justitsministeriet gennemfører en obduktion af Michael Brown, den ubevæbnede sorte teenager, der forrige lørdag blev skudt og dræbt af en hvid politimand i byen Ferguson i delstaten Missouri, siger en talsmand.
Det amerikanske justitsministeriums talsmand Brian Fallon siger, at Holder har beordret den føderale obduktion "som følge af de ekstraordinære omstændigheder i denne sag og efter ønske fra Brown-familien."
Obduktionen, som skal foretages af en føderal retsmediciner, bliver et supplement til den obduktion, der allerede er foretaget af retsmedicinerne i Missouri.
Brian Fallon siger, at de føderale retsmedicinere vil inddrage resultaterne af obduktionen, der er foretaget af delstaten i forbindelse med efterforskningen af nedskydningen af Brown.
Nedskydningen af den 18-årige Brown forrige lørdag har afstedkommet alvorlige uroligheder i Ferguson, hvor endnu en person søndag morgen blev skudt og alvorligt såret, da politiet på ny stødte sammen med vrede indbyggere.
Skudofferet blev bragt til hospitalet af andre demonstranter under sammenstødet, hvor i alt syv personer blev anholdt.
De voldsomme uroligheder fortsætter på trods af den undtagelsestilstand, som guvernør Jay Nixon i Ferguson, Missouri, erklærede lørdag aften dansk tid.
Guvernøren ville med undtagelsestilstanden forsøge at kvæle optøjerne efter flere dage med voldelige sammenstød og plyndringer som reaktion på drabet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned