USA's vækst er "betydeligt langsommere end ventet", siger landets centralbank, og som konsekvens vil banken holde renten på 0,25 procent i mindst to år frem i et forsøg på at puste liv i økonomien.
Væksten i arbejdspladser er ligeledes lavere end banken har forventet.
Centralbankchef Ben Bernanke skriver, at man drøfter at tage et bredt udvalg af værktøjer i brug for at få økonomien på ret kurs, og at centralbanken er klar til at tage disse værktøjer i brug.
Det var ikke umiddelbart klart, hvorvidt beslutningen vil være nok til at bremse nedgangen på det amerikanske aktiemarked, som i løbet af de seneste to uger er faldet mere end 15 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Umiddelbart efter meldingen fra centralbanken tog kursen endnu et dyk på Wall Street, men rettede sig kort efter op igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker