I lyset af det besvær, præsident Barack Obama har med at få en klimalov vedtaget i Senatet, overvejer USA at ændre strategi inden klimatopmødet i København og i stedet satse på en midlertidig aftale.
Det betyder, at en global klimaaftale må vente til næste år.
Det siger USA's klimaforhandler, Todd Stern, torsdag til avisen Washington Post.
- En midlertidig operationel aftale er ikke tænkt som en erstatning for en ægte aftale, siger Todd Stern.
- Det er tænkt som væsentlige byggesten til en fuld og juridisk gyldig aftale, og det er måske den bedste chance for at få sådan en aftale, siger han.
Embedsmænd siger, at det ikke skal tolkes som om, USA er ved at løbe fra sine forpligtelser, men som et første skridt mod en global klimaaftale.
Tidligere vicepræsident Al Gore siger, at det vil være en meget stor skuffelse for den øvrige verden, hvis USA ikke er klar i København.
Men han tilføjer, at "jeg ser optimistisk på, at de vil håndtere det godt".
Det fremgår ikke af Washingtons Posts artikel, hvad "en midlertidig aftale" skal indeholde.
Det ene af Kongressens kamre, Representanternes Hus, har vedtaget klimaloven, der skal begrænse CO2-udledningen i USA. Men loven støder på modstand i Senatet, som formentlig skal bruge flere måneder på at blive færdig.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde