Et overvældende flertal i Repræsentanternes Hus har stemt for at straffe Kina for landets kunstigt valutakurs, der ifølge amerikanske politikere gør kinesiske eksportsvarer særligt attraktive.
Med 348 stemmer for og 79 imod blev lovgivningen blåstemplet af repræsentanterne. Det kan komme til at betyde, at USA kan lægge straftold på kinesiske varer for at opveje den kunstigt lave kurs på yuan.
- Vi gør dette, fordi der kunne skabes en million amerikanske job, hvis den kinesiske regering fjernede sin hånd fra vægten (ikke pressede kursen ned, red.) siger den demokratiske leder Nancy Pelosi.
Det amerikanske Senat vil se på lovgivningen efter midtvejsvalget i november og USA's præsident, Barack Obama, har endnu ikke givet udtryk for sin mening om straftold mod Kina.
- Vi forstår, at det amerikansk-kinesiske forhold er vigtigt på alle måder - kulturelt, politisk, diplomatisk, økonomisk og kommercielt - men vi er nødt til at få dem til at følge reglerne, siger Pelosi.
Obama kommenterede ved et vælgermøde den lave yuankurs få timer før afstemningen i Repræsentanternes Hus.
- Folk mener generelt, at de styrer deres valuta på en måde, som gør vores varer dyrere at sælge og deres varer billigere at sælge her, siger han.
Straftolden på kinesiske varer er et politisk emne i midtvejsvalget. Derfor har loven en større symbolsk betydning end reel chance for at blive til politisk virkelighed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker