USA vil muligvis evakuere fra Kabul gennem Europa
Udenrigsministeriet i USA vil muligvis få evakueringsfly til at lande i Europa for at øge evakueringskapaciteten, skriver Reuters fredag. (Arkivfoto) Foto: Remko De Waal/Ritzau Scanpix
Remko De Waal/Ritzau Scanpix
Europa kan blive mellemlandestation for amerikanske evakueringsfly, der vil få borgere evakueret fra Kabul.
Det amerikanske udenrigsministerium ventes at meddele, at USA vil øge sin evakueringsindsats i Kabul, så flere fly lander i Europa.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere fredag har Jens Stoltenberg, der er generalsekretær for Nato, udtalt, at det er nødvendigt at få flere evakueret ud af Afghanistan.
Lige nu er det planen, at evakueringerne skal foregå frem til udgangen af august, men flere Nato-lande har foreslået at få forlænget denne frist.
USA forventer at øge sin evakueringsindsats, så tusindvis af amerikanske borgere og udsatte afghanere kan komme ud af Afghanistan, der bliver styret af Taliban.
Det amerikanske udenrigsministerium har ikke ønsket at kommentere på, hvorvidt USA vil bruge Europa som mellemlandestation, men siger, at ministeriet er "taknemmelig for alle vores partnere, der spiller en rolle i denne indsats".
Ifølge Reuters har flere kilder fra ministeriet fortalt, at Europa er blevet valgt, da det logistisk er nemmere end andre dele af verden.
Militærbasen Al Udeid, der ligger sydvest for Doha i Qatar, har været i brug hidtil, men den har nået sin kapacitet på 8000 personer, og dermed er flyene blevet midlertidigt sat på pause, da flyene ikke havde en destination klar.
Der er evakueret mere end 18.000 personer, siden Taliban overtog Kabul, oplyser Nato.
Tusindvis er dog forhindret i at blive evakueret, da Taliban står i vejen ved lufthavnen i Kabul, skriver flere medier.
- Situationen er enormt udfordret. Der er forlydender om, at stort set ingen lokale kan komme ind i lufthavnen, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tidligere fredag.
- Derfor er der et kæmpe behov for en fælles indsats hos Nato-landene. Vi skal sende et klart og fælles signal om, at lufthavnen skal holdes åben, sikker og funktionsdygtig. Det er altafgørende, sagde Kofod.
/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned