Washington planlægger at presse den canadiske regering til at beholde helt op til 600 soldater i Afghanistan efter en planlagt tilbagetrækning i 2011, skriver aviserne The Globe og Mail.
Med henvisning til unavngivne kilder skriver aviserne, at USA formelt vil fremsætte anmodningen gennem Nato sidst på året, og at Ottawa allerede er blevet orienteret om den amerikanske plan.
En talsmand for den canadiske forsvarsminister, Peter MacKay, afviser imidlertid rapporten som "spekulationer."
Canada, der har udstationeret over 2800 soldater i Kandahar i det sydlige Afghanistan, besluttede i marts 2008 at trække alle soldater hjem fra krigen i 2011.
I den canadiske beslutning om en tilbagetrækning blev der holdt en mulighed åben for, at canadiske soldater efter 2011 kan spille en rolle ved nødhjælpsarbejde og undervisning af afghanske soldater.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker