USA vil skrotter planer om at opføre baser i Polen og Tjekkiet i forbindelse med det amerikanske raketskjold, skriver Wall Street Journal torsdag. Kursændringen sker for mindske spændingerne med Rusland, oplyser avisen.
Hvis oplysningen bliver bekræftet, vil præsident Barack Obamas skridt blive hilst velkommen af Moskva, men skabe bekymring i østeuropæiske lande, der har regnet med støtte fra Washington i forbindelse med deres fortsatte løsrivelse fra Ruslands dominans.
Polens viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, siger, at den polske regering fra forskellige kilder har hørt, at der er "vidtrækkende ændringer" på vej i det amerikanske raketskjold. Blandt andet vil der ikke blive etableret baser i Polen i forbindelse med skjoldet.
Russiske embedsfolk siger, at de ikke umiddelbart ønsker at kommentere de amerikanske presseforlydender, da de bygger på udtalelser fra ikke navngivne embedsfolk.
- Vi afventer en bekræftelse af rapporterne. I princippet vil en sådan udvikling være gavnlig for vort bilaterale forhold til USA, siger en kilde i det russiske udenrigsministerium.
Kilden siger, at Moskva venter på en officiel kommentar fra den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates.
Præsident Obama siger, at han ønsker bedre relationer til Rusland, så de to tidligere modstandere fra Den kolde Krig kan samarbejde i kampen mod oprørere i Afghanistan samt reducere antallet af atomvåben.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker