USA bekræfter, at et af dets kampfly er styrtet ned i Libyen.
Ifølge de amerikanske myndigheder var det en mekanisk fjel, der fik flyet til styrte og ikke fjendtlig ild.
En pilot rapporteres i sikkerhed, mens en anden pilot er såret, men i bedring.
Tidligere meddelte den britiske avis Daily Telegraph, at et amerikansk fly af typen F-15E Eagle er styrtet ned på en mark i Libyen.
Avisen skrev, at besætningen fik hjælpe af libyske oprørere.
Flyet styrtede ifølge Daily Telegraphs journalister ned sent mandag aften.
- Har lige fundet et nedstyrtet amerikansk kampfly på en mark. Jeg tror, at det var en mekanisk fejl, der fik flyet til at styrte, skriver Daily Telegraphs journalist Rob Crilly.
- Flyet styrtede ned i går. Besætningen menes at være i sikkerhed, skriver han.
Vestlige kampfly har for tredje nat i træk gennemført luftangreb mod Libyens militærinstallationer for at beskytte civile libyer fra styrker, der er loyale over for Libyens leder, Muammar Gaddafi.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde