Både præsident Barack Obama og hans republikanske modstandere satser på, at valget i 2012 bliver en kamp på skat og statens økonomiske rolle.
Obama, der har fremlagt en jobplan til 2400 milliarder kroner og satser på at fore statskassen med 8160 milliarder kroner ved at pålægge USA's rigeste flere skatter, sætter sine penge på, at amerikanerne vil have en aktivistisk stat til at forbedre økonomien.
- Dette er ikke klassekrig, det er matematik, siger Obama om sit forslag om flere skatter til de rige amerikanere.
- Det er kun retfærdigt, at alle betaler deres retmæssige andel, siger han.
Ledende republikanere i Kongressen har imidlertid konkluderet oven på tre år med økonomisk elendighed, at vælgerne er trætte af staten som vækstfremmer og vil spille på, at en "klassekampspræsident" søger genvalg.
Flere af Obamas øverste rådgivere siger under mere private former, at de håber at presse Republikanerne op i et hjørne, hvor de skal vælge mellem at støtte recessionskræmte amerikanere eller beskytte millionærer og milliarder med privatfly mod højere skatter.
Hvis Republikanerne året ud modsætter sig at indgå et kompromis om jobplanen og et balanceret udspil til at nedbringe budgetunderskuddet, hvilket er kodeord for skattestigninger, så har amerikanerne et klart valg at træffe i 2012, siger rådgiverne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet