USA afviser Syriens beskyldninger om, at landet er involveret i protestbevægelsen mod præsident Bashar al-Assads regime.
Syrien hævder ellers, at den amerikanske ambassadør i Damaskus har forsøgt at opildne til protester mod regimet i byen Hama.
USA's ambassadør, Robert Ford, tilbragte således et døgn i Hama, som spiller en central rolle for oppositionen.
Han forlod byen fredag, inden tusindvis af demonstranter fortsatte protester mod præsident Bashar al-Assad.
- Da han ankom blev han øjeblikkeligt omringet af fredelige demonstranter, der lagde blomster og olivengrene på ruderne af hans bil.
- De råbte slagord mod regimet, siger en talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium, Victoria Nuland.
Hun siger, at Ford besluttede ikke at blive i byen, fordi han ville undgå selv at blive centrum i nyhedsdækningen.
Men ambassadørens besøg i byen var usædvanligt, da ambassadører normalt undgår situationer, som på nogen måde kan opfattes som indblanding i andre landes interne anliggender.
Syrien siger, at episoden er klart bevis for, at amerikanerne spiller en rolle og vil have styrket oppositionen.
Ford besøgte over en halv snes indbyggere i Hama og talte med patienter på et hospital.
I Washington har Udenrigsministeriet haft indkaldt den syriske ambassadør i USA, fordi der har været rapporter om, at hans ambassade overvågede syrere, som protesterede mod Syrien i USA.
Præsident Barack Obama har reageret forsigtigt på protesterne i Syrien. Den amerikanske præsident siger, at Assad enten må lede en reformproces eller gå af.
Iagttagere siger, at Fords besøg i Syrien kan være et signal til kritikere, som har spurgt, hvad der er meningen med at have en ambassadør i Damaskus, mens Assads styre fortsætterbekæmper de pro-demokratiske demonstranter. /ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker