Amerikanske lederskribenter og politiske kommentatorer er kølige over for præsident Barack Obamas positive erklæringer om København-erklæringen fra FN's klimatopmøde. USA's præsident har lagt vægt på, at "alle førende økonomier for første gang i historien er gået sammen og har accepteret deres ansvar for at skride til handling og konfrontere truslen fra klimaforandringerne."
Men dagbladet The Washington Times retter en fordømmende kritik af, hvad avisen kalder "flop-forhandlinger" mellem verdens ledere i København, og dagbladet kalder fredag for "Obamas kolde dag i Danmark".
- Den lovede traktat, som nogen med typisk underdrivelse kaldes "det vigtigste stykke papir i verden i dag", var et anti-klimaks, skriver avisen, som mener, at dokumentet ikke lover meget ud over 100 milliarder dollar i støtte til diktatorer i den tredje verden, hvor det hos nogle "formentligt vil medføre, at de køber luksusvillaer i Sydfrankrig".
En anden førende avis, The Washington Post, siger, at der ikke er tale om nogen modig eller ambitiøs aftale, og at mange detaljer ikke er kommet på plads. Men den siger, at det er et vigtigt skridt fremad, at udviklingslande har rykket sig i forhold til indførelser af kontrolsystemer.
- Regeringerne må gøre det bedre, skriver avisen, som indtrængende opfordrer Senatet til at gå videre med den klimalovgivning, som har været under behandling i Kongressen i lang tid.
Erhvervsavisen The Wall Street Journal mener, at topmødet i København var en lærestreg for Obamas Hvide hus, som ifølge dagbladet har en svaghed "for symbolske fagter og rutinemæssigt skuffes af virkeligheden".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde