USA's børser falder for tredje dag i træk

For tredje dag i træk drattede aktiekurserne på de amerikanske børser nedad. Dow Jones-indekset faldt med 39,21 point/0,38 procent til 10.174,41. Standard and Poors 500-indeks faldt med 4,33 point/0,4 procent til 1067,36. IT-indekset Nasdaq drattede ned til kurs 2159,63 med 20,13 point/0,92 procent.

Årsagen til de flere dages fald er den stigende bekymring for den økonomiske genopretning i USA. I sidste uge viste nye tal, at ledigheden fortsat stiger trods regeringens forsøg på at stimulere jobskabelsen på arbejdsmarkedet.

Tidligere mandag så det ellers positivt ud for Dow Jones-indekset, der var oppe med hele 91 point på grund af børsrygter.

Den amerikanske dollar voksede lidt i forhold til euroen fra 78,66 i forhold til euroen til 79,01.

/ritzau/dpa

Børserne i USA faldt for tredje dag i streg på grund af stigende bekymring for den økonomiske genopretning.

Offentliggjort Sidst opdateret