USA's centralbank holder renten uændret
USA's centralbank, kaldet FED, tegner et noget dystert billede i sin seneste prognose af den amerikanske økonomi onsdag, hvor banken meddelte, at den bevarer sine vigtigste toneangivne renter på mellem 0 og 0,25.
Banken vurderer, at den økonomiske aktivitet i USA tog noget af i årets første seks måneder.
- De økonomiske aktiviteter i USA aftog en del i hastighed i årets første halvdel, hedder det i en erklæring fra bankens ledelse, efter et to dage langt møde.
- Den økonomiske vækst vil fortsat være moderat i det kommende kvartal og arbejdsløsheden vil kun falde langsomt, hedder det videre.
Banken lover, at holde renten på 0,25 eller derunder frem til slutningen af 2014. Renten har være på 0,25 siden finanskrisen slog til i fuldt omfang tilbage i 2008.
Men The FED har ingen planer om at komme med nye økonomiske initiativer, der skal sætte skub i USA's skrantende økonomi.
Den økonomiske udvikling i USA og især arbejdsløsheden ventes at få stor betydning under præsidentvalgkampen i efteråret i USA.
Præsident Barack Obama er under pres for at få gang i økonomien. Hans konservative modstander, Mitt Romney, hævder, at Obama har ført en forkert politik og ikke har været i stand til at få flere i arbejde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde