USA's centralbank lover at holde rente lav
Den amerikanske centralbank lover at holde renten meget lav, indtil ledigheden i USA er kommet ned på 6,5 procent.
I dag ligger den toneangivende rente på 0-0,25 procent, et niveau den har holdt siden vinteren 2008. Arbejdsløsheden er i dag på 7,7 procent.
Renteløftet vil blive opretholdt så længe prognoserne for de næste par år ikke tyder på, at inflationen vil stige til over 2,5 procent og forventningerne holder sig stabile.
Samtidig lover centralbanken at blive ved med at pumpe penge ind i økonomien - blandt andet ved fortsatte støtteopkøb af statsobligationer.
Centralbanken forudsiger, at væksten i USA's økonomi frem til 2015 vil blive lidt lavere end tidligere prognoser har vist, mens den ventede ledighed til gengæld vil falde hurtigere end tidligere forudsagt.
Verdens største økonomi ventes at stige mellem 2,3 og 3,0 procent i 2013, vurderes det.
Uofficielt menes den amerikanske ledighed at være 15 procent, da mange angiveligt helt har opgivet at finde arbejde. Boligmarkedet er ligeledes fortsat svagt.
USA's to store partier skal inden nytår blive enige om langsigtede løsninger for at nedbringe USA's enorme gældsbyrde på omkring 16.000 milliarder dollar, ellers vil det ødelægge mulighederne for vækst i 2013.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned