USA's centralbankchef vil ikke bøje sig for Trump
Jerome Powell har siden februar sidste år været været chef for den amerikanske centralbank.
Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Jim Watson/Ritzau Scanpix
Trump kritiserer leder af centralbank for rentestigninger. Bankchef siger, han ikke vil følge krav om at gå.
Lederen af USA's centralbank, Jerome Powell, siger, at han ikke vil træde tilbage. Heller ikke hvis præsident Donald Trump beder ham om at gøre det.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Powell fik tidligere fredag spørgsmålet under et pressemøde i Atlanta.
- Nej, lød hans korte svar, da han blev spurgt, om han vil træde tilbage, hvis Trump beder ham om det.
Trump udpegede i februar sidste år Powell som ny chef for centralbanken.
Præsidenten har i flere omgange udtrykt sin irritation over, at Powell sammen med sin bestyrelse i centralbanken har gennemført flere renteforhøjelser.
Han har beskyldt Powell for at skade det økonomiske opsving i USA.
Amerikanske medier har rapporteret, at Trump i julemåneden spurgte sine rådgivere, om han har magt til at afsætte Powell.
Centralbanken hæver typisk renten, når der er ved at komme for meget fart på økonomien. Ellers kan det føre til en overophedning og et pludseligt kollaps i samfundsøkonomien.
Powell konstaterede fredag, at den amerikanske økonomi er stærk lige nu.
Tal for beskæftigelsen, som kom tidligere på dagen, viste, at der i december blev skabt 312.000 nye arbejdspladser i USA uden for landbruget. Tallet var overraskende højt og vil uden tvivl glæde præsidenten.
Men det kan samtidig være et varsel om, at den næste rentestigning kan være lige om hjørnet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned