13 iranske gidsler er reddet i Det Arabiske Hav, siger amerikanske officerer i Washington.
Iranerne er i ugevis blevet holdt som gidsler af somaliske pirater, men USA's flåde kom gidslerne til hjælp.
Det skete, da krigsskibet USS Kidd, der er en destroyer, opfangede et nødsignal fra et skib, som sejler under iransk flag.
USS Kidd sejlede hen til det iranske skib, og amerikanerne gik om bord i skibet.
Her blev iranerne befriet, og 15 mistænkte somaliske pirater er nu tilbageholdt, siger USA's Femte Flåde i en erklæring.
Amerikanske medier skriver, at aktionen fandt sted torsdag. Iranerne havde da været gidsler i mere end 40 dage om bord på deres skib, Al Molai.
Den amerikanske flåde siger, at skibet blev brugt af piraterne som et såkaldt moderskib for piratoperationer i området.
Redningen af iranerne kommer på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem Iran og USA stiger.
Iran har netop holdt en flådeøvelse i Den Persiske golf og har advaret USA om, at et hangarskib, der for nylig er sejlet ud af Goflen, ikke skal vende tilbage.
Sky News skriver på sin netavis, at de mistænkte pirater nu tilbageholdes på hangarskibet John C. Stennis, som er det hangarskib, Iran ikke vil have tilbage i Golfen.
Det forlod Golfen den 27. december og befinder sig nu i Det Arabiske Hav, hvor det ifølge Sky News yder luftstøtte til operationerne i Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned