Amerikanske flådefartøjer er rykket tættere på Libyen, oplyser en officer fra USA's forsvarsministerium, Pentagon. Det sker samtidig med, at Obamas administration presser på for at få Libyens leder Muammar Gaddafi til at træde tilbage.
- Vi rykker vores fartøjer tættere på Libyen i tilfælde af, at der skulle blive brug for dem, siger oberst David Lapan, der er talsmand for Pentagon.
Det amerikanske initiativ blev offentliggjort, efter at Libyen har meddelt, at man vil forsøge at opnå en dialog med de oprørske byer, inden man begynder at bruge militær magt. Det sagde viceudenrigsminister Khaled Kaim på et pressemøde mandag.
På spørgsmålet om, hvorvidt Libyen ville bruge militær magt til at generobre de byer, som oprørerne har kontrol med, sagde han:
- Vi vil forholde os afventende indtil alle muligheder er forsøgt. Hvis alle anstrengelser på en dialog er udtømt, så vil der blive brugt en særdeles veltilrettelagt magt i overensstemmelse med internationale regler, siger Kaim.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker