USA's militær har trukket sine kampfly ud af den internationale mission i Libyen, siger Pentagon-talsmand Darryn James til nyhedsbureauet AFP.
Amerikanerne havde egentlig meldt ud, at landets fly ville trække sig ud natten til søndag, men efter opfordringer fra Nato, gik USA med til at deltage i bombetogterne i Libyen 48 timer ekstra.
Den amerikanske bidrag sluttede klokken 24 mandag, og USA's kampfly står standby, nu hvor Nato overtager kontrollen over missionen, siger James.
Det forventes nu, at "USA's luftbidrag indstiller angrebene og forbliver i alarmberedskab, hvis Nato spørger om dets støtte", siger James.
Nato bad USA om at forlænge sit bidrag til bombardementerne i Libyen, da dårligt vejr sidste weekend var med til at aflyse flyvninger, hvilket gav Gaddafi-styrets soldater mulighed for at avancere i felten.
Mellem søndag og mandag udførte amerikanske kampfly mindst to bombetogter. USA's styrker affyrede dog ikke nogen Tomahawk-krydsermissiler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker