Hendes mand er almenkendt som verdens mest magtfulde mand, og nu er Michelle Obama blevet kåret til hans kvindelige pendant. Onsdag indtog hun således førstepladsen på Forbes Magazine's liste over de mest magtfulde kvinder i verden.
Kraft Foods administrerende direktør Irene Rosenfeld, der stod i spidsen for en mange milliarder dollar stor overtagelse af Storbritanniens Cadbury, kom på andenpladsen, efterfulgt af talkshow-vært og mediekendissen Oprah Winfrey, som til næste år lægger sit "The Oprah Winfrey Show" i graven efter 25 år.
Tysklands kansler Angela Merkel er den fjerde mest magtfulde kvinde, mens USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, der fungerede som mægler i den forsøgte mellemøstlige fredsproces, røg ind på en femteplads.
Udgiveren af ForbesWoman, Moira Forbes, udtaler, at kvinderne på magasinets liste er "med til at forme hverdagens dagsorden".
- De har opbygget virksomheder og brands, undertiden med utraditionelle midler, og de har brudt gennem kønsbarrierer i områder inden for handel, politik, sport og medier. Dermed påvirker de livet for millioner, til tider milliarder af mennesker, siger hun.
I år har Forbes ændret i metode at rangere kvinderne på. Denne gang er listen baseret mindre på rigdom og magt og mere på kreativ indflydelse og iværksætteri.
Sidste års vinder var Merkel, mens fru Obama blev rangeret nummer 40. Men i år topper Michelle Obama listen, fordi hun ikke har stået i skyggen af sin mand, men gjort arbejdet som førstedame tydeligt, lyder det fra Forbes.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker