USA's republikanske forsvarsminister, Robert Gates, bekræfter, at han i løbet af 2011 vil forlade sin post.
- Til næste år ved vi, om strategien virker i Afghanistan, siger Gates.
- Vi vil have løst opgaven i løbet af december, og det ser ud til, at der i løbet af 2011 vil være en logisk mulighed for at trække sig tilbage, lyder det fra forsvarsministeren.
Myndighederne i USA siger, at de planlægger at indlede tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Afghanistan i juli næste år. Men det vil formentlig ikke ske i stort omfang fra starten.
Gates siger desuden, at han ikke ønsker at vente med at forlade sit job til januar 2012, da det formentlig kan blive svært at finde en god kandidat i et valgår, hvor regeringen risikerer at blive skiftet ud.
Gates blev i sin tid udpeget som forsvarsminister af den tidligere præsident George W. Bush.
Som en ledende republikansk skikkelse har han siden bidraget med værdifuld politisk dækning i præsident Barack Obamas demokratiske regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker