USA's højeste bygning ligger i New York
New Yorks One World Trade Center vil være USA's højeste skyskraber, når bygningen er færdig.
Det har arkitekter fra organisationen Rådet for Høje Bygninger og Urban Habitat afgjort.
One World Trade Center er opført på det sted, hvor tvillingtårnene, der blev ramt under terrorangrebet mod New York og Washington i 2001, stod.
Den nye skyskraber bliver ikke højere nu, men der er stadig håndværkere i gang med at færdiggøre den indvendige del af tårnet.
Arkitekterne siger, at skyskraberens 124,4 meter høje antenne er en permanent del af bygningen, og derfor skal den lægges til bygningens højde på 417 meter, når One World Trade Centers højde skal måles.
Dermed bliver der tale om en skyskraber på 541,4 meter, og det er noget højere end den nærmeste amerikanske rival, nemlig Chicagos tidligere Sears Tower, som nu hedder Willis Tower.
Det er 442 meter højt.
Der er dog stadig et stykke vej op til verdens højeste bygning, der ligger i Dubai og hedder Burj Khalifa. Det er 828 meter højt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker