USA's højesteret gav mandag grønt lys for retssager, der udfordrer præsident Barack Obamas sundhedsreform.
Grupper i det republikanske parti anser reformen for at være i strid med forfatningen.
Højesteret ventes at komme med en afgørelse i sagen i 2012 midt under præsidentvalgkampen, hvor reformen vil være blandt de mest omstridte emner.
Højesteret har også tilkendegivet, at den vil tage stilling til en anmodning fra Obama-administrationen om en kendelse, hvori sundhedsreformen erklæres i overensstemmelse med forfatningen.
Der vil også blive taget stilling til to andre sagsanlæg mod reformen. Det ene kommer fra 26 delstater.
For mange krititikere er det mest omstridte element i sundhedsreformen en bestemmelse om, at folk, der ikke søger for at få sygesikring, bliver pålagt en særlig bøde eller afgift. Dette anses for at være forfatningsstridigt af mange.
- Vi er glade for, at sagen kommer for højesteret, siger en talsmand for Det Hvide Hus, Dan Pfeiffer.
Sundhedsreformen har medført sygesikring for yderligere 32 millioner amerikanere, og den har været et politiske mål for demokraterne i årtier.
Republikanske præsidentkandidater kalder reformen for "Obamacare" og har svoret, at de vil ændre den, hvis de bliver valgt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde