USA's højesteret vil vide mere om indrejseforbud
Vigtig høring om indrejseforbud vil ikke finde sted på den fastsatte dato, siger USA's højesteret.
USA's højesteret beder om at få flere informationer i sagen om præsident Donald Trumps indrejseforbud, der skal gælde for blandt andet seks overvejende muslimske lande.
I udmeldingen fra højesteretsdommerne, der kommer efter, at præsidenten søndag afviste at føre en ny politik på området, opfordres begge sider til at overveje sagen igen.
En vigtig høring skulle finde sted den 10. oktober, hvor det skulle afgøres, om forbuddet er i strid med amerikansk lov. Domstolen siger, at høringen ikke vil finde sted på den fastsatte dato.
Domstolen siger også, at mundtlige argumenter ikke længere kan blive taget i betragtning.
Trump-administrationen bebudede søndag en række nye indrejserestriktioner for otte lande. Det betyder, at statsborgere fra Nordkorea og Venezuela fremover vil blive omfattet af et nyt indrejseforbud.
Udmeldingen fra Det Hvide Hus kom på dagen, hvor Trumps midlertidige indrejseforbud mod borgere fra seks lande med overvejende muslimske befolkninger udløb.
Udkastet til de nye restriktioner, som er mere gennemarbejdede end det første indrejseforbud, blev underskrevet af præsidenten søndag lokal tid.
De nye regler vil ud over de ovennævnte lande gælde Chad, Iran, Libyen, Somalia, Syrien og Yemen.
Indrejseforbuddet trådte i kraft for 90 dage siden. Det tidligere indrejseforbud omfattede statsborgere, der ikke kunne dokumentere en reel tilknytning til personer eller organisationer i USA.
Restriktionerne er ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed rettet mod lande, der nægter at udveksle efterretninger med USA.
At gøre USA sikkert igen er min førsteprioritet. Vi vil ikke lade folk rejse ind i vores land, som vi ikke kan kontrollere på sikker vis, siger Trump på Twitter.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde