USA's kystvagt gør kæmpe kokain-fangst i Caribien
Den amerikanske kystvagt har i to aktioner i Caribien beslaglagt kokain til en estimeret gadeværdi på over 110 millioner dollar eller næsten 600 millioner kroner. Det oplyser US Coast Guard tirsdag.
Den kombinerede fangst på 3300 kilo er "en af de største i lang tid", siger Mark Barney, officer i kystvagten.
Den første beslaglæggelse fandt sted 15. marts syd for Jamaica. Her opdagede kystvagten 97 baller med totalt 2400 kilo kokain, der flød rundt i nærheden af en fiskerbåd, der menes at have smuglet kokainen.
Den anslåede værdi af fundet er 80 millioner dollar.
Fire dage senere slå kystvagten til mod en colombiansk båd. De fem personer om bord er blevet udleveret til myndighederne i deres hjemland.
Kystvagten forfulgte skibet i den sydvestlige del af Det Caribiske Hav og affyrede advarselsskud mod narkosmuglerne. Besætningen kastede 900 kilo kokain til en værdi på 30 millioner dollar over bord under forfølgelsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde