USA's myndigheder finder mulig fejl ved Boeing 737 MAX
En Boeing 737 på flyfabrikken Renton i den amerikanske delstat Washington. (Arkiv) Foto: Lindsey Wasson/Reuters
Lindsey Wasson/Reuters
Visse 737-fly kan være udstyret med defekte dele, siger FAA. Det er seneste af dårlige meldinger for Boeing.
De amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) siger søndag, at nogle Boeing Co 737 MAX- og NG-fly måske er udstyret med dele, der ikke er fabrikeret ordentligt.
Det vil kræve, at de udskiftes, hedder det i den seneste negative melding for den amerikanske flyfabrik.
Boeing 737 MAX har siden sidste efterår været involveret i to alvorlige ulykker, der har kostet 338 mennesker livet.
Det populære fly har siden marts står stille på jorden verden over, indtil Boeing har fået opdateret softwaren til flytypen og rettet andre eventuelle fejl.
Ifølge FAA er der fundet op mod 148 flaps fabrikeret af en underleverandør til Boeing. De er behæftet med fejl og kan berøre 133 NG og 179 MAX.
Ifølge FAA vil et fly ikke gå tabt, hvis dets flaps ikke længere fungerer.
Boeing 737 MAX var Boeings mest populære passagerfly lige til den seneste ulykke i Ethiopien i marts, hvor et fly af denne type fra Ethiopian Airlines styrtede seks minutter efter start fra Addis Abeba med 149 mennesker om bord.
Godt fire måneder tidligere styrtede en Boeing 737 MAX fra Lion Air 13 minutter efter start fra Indonesiens hovedstad, Jakarta. Alle 189 om bord omkom.
Det lange forløb med at finde ud af, hvorfor flyene styrtede, og den efterfølgende grounding af flytypen verden over har været en katastrofe for Boeing både økonomisk og for selskabets renommé.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker