USA's økonomi sejler derudaf i pæn fart
Tal for tredje kvartal viser, at den amerikanske økonomi sejler i pæn fart derudaf med en vækst på 2,8 procent.
Det viser tal fra handelsministeriet i Washington.
Økonomer havde kun forventet en vækst på 2,0 procent.
Økonomien er vokset i en periode, hvor der har været stor usikkerhed om det amerikanske budget og det såkaldte gældsloft.
Væksten skyldes overvejende lageropbygning i de amerikanske virksomheder, men i langt mindre grad forbrugers købevilje.
Faktisk var forbrugernes lyst til at købe den laveste i to år, og det kan antyde en svaghed, som måske manifesterer sig i de fremtidige kvartalstal.
Jason Furman, der er økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus, er enig i, at budgetkrisen i oktober kan sætte sig spor i de fremtidige kvartalsopgørelser, skriver nyhedsbureauet AFP.
Kongressen blev ikke enig om et nyt budget 1. oktober, og det betød, at hundredtusinder af føderalt ansatte blev sendt hjem uden løn i flere uger.
Furman kalder krisen "en selvpåført skade", som kan overvindes, hvis politikerne sikrer stabilitet og vished for virksomhederne og investorerne.
Han henviser til, at undersøgelser viser, at budgetkrisen kan skære mellem 0,2 og 0,6 procent af væksten for fjerde kvartal.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker