USA's Pompeo er rasende efter nyt angreb på base i Irak
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, kalder angreb mod luftbaser i Irak for en overtrædelse af Iraks suverænitet. (Arkivfoto). Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix
Alex Wong/Ritzau Scanpix
En irakisk luftbase med amerikanske soldater var søndag udsat for et raketangreb. Ingen har taget skylden.
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, fordømmer et raketangreb mod en amerikansk base i Irak.
- Rasende over meldinger om et nyt raketangreb mod en irakisk luftbase. Disse overtrædelser af Iraks suverænitet, udført af grupper som ikke er loyale over for Iraks regering, må ophøre, skriver Pompeo i et tweet.
Ingen har taget skylden for angrebet, som fandt sted søndag. USA har tidligere beskyldt militante iranske grupper i Irak for at udføre den slags angreb, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Fire irakiske soldater blev ifølge Iraks militær såret i angrebet mod luftbasen Al-Balad, der ligger nord for hovedstaden Bagdad.
Basen har huset et "mindre antal" personer fra det amerikanske luftvåben, men hovedparten var allerede evakueret på grund af de øgede spændinger mellem USA og Iran. Det oplyser amerikanske militærkilder til nyhedsbureauet AFP.
I sidste uge sendte Iran missiler mod to luftbaser i Irak. Deriblandt Al-Asad, hvor amerikanske og også danske soldater er udstationeret.
Ingen af de udenlandske militærfolk kom til skade i angrebet. Men den danske regering besluttede at flytte knap 100 danske soldater fra Al-Asad-basen til Kuwait på grund af den forhøjede sikkerhedsrisiko i Irak. 30-40 danske soldater er fortsat på basen.
Det er siden kommet frem, at Iran på forhånd havde advaret Irak om, at basen samt en anden base i Erbil i den kurdiske del af Irak ville blive angrebet.
Angrebene var ifølge Iran hævn for det amerikanske militærs drab på den iranske general Qassem Soleimani, der var øverstkommanderende for Quds-styrken under Irans Revolutionsgarde.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde