Joint Strike Fighter (JSF), det amerikanske kampfly, der længe har været anset som afløseren for det danske flyvevåbens F-16, får på puklen af USA's rigsrevision, GAO.
I rapporten hedder det, at "yderligere omkostninger og planforlængelser er sandsynlige".
Kritikken kommer kun få dage efter, at det amerikanske forsvarsministerium bekræftede, at prisen på JSF er næsten fordoblet til 545 millioner kroner stykket.
Det er langt over, hvad det danske forsvar har budgetteret med, og i Folketinget vil en række partier have regeringen til at se på alternativer til Lockheed Martins JSF.
GAO siger, at samtidig med at omkostningerne er steget, går det meget langsomt med at færdigudvikle flyet.
Det konstateres, at der i 2009 kun blev gennemført 10 procent af de testflyvninger, der var planlagt.
- Fremstillingen af JSF's testfly fortsætter med at koste mere tid, flere penge og mere arbejde, end der er budgetteret med, mener GAO.
Derfor må der forudses yderligere forsinkelser af JSF, og det får konsekvens for udfasningen af USA's nuværende kampfly, hedder det.
Oprindelig skulle JSF have været klar i 2012, men det er senere udskudt til 2016. GAO antyder i sin rapport, at den frist bliver overordentlig svært at nå.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker