En omfattende reform af USA's sundhedssektor er kommet et lille skridt nærmere.
Natten til søndag, dansk tid, lykkedes det Demokraterne at få alle sine 60 medlemmer af Senatet til at stemme ja ved afstemningen om en procedure, der kan sende lovforslaget til endelig behandling i Senatet.
Dermed holdt de to skeptiske demokratiske senatorer Blanche Lincoln og Mary Landrieu deres løfte nogle timer forinden om, at de ville stemme ja, selvom de ikke vil stemme ja ved en endelig og afgørende afstemning, med mindre lovforslaget ændres på en række punkter.
Demokraterne skulle have 60 stemmer bag procedureafstemningen for at hindre Republikanerne i at stoppe behandlingen af lovforslaget.
Afstemningen ses som en vigtig strømpil for, at præsident Barack Obama kan få sin reform for sundhedssektoren igennem. Reformen indebærer, at 31 millioner amerikanere, der ikke er forsikret, vil blive dækket af en ny sygeforsikringsordning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker