Den amerikanske kongres' superkomité kan ikke blive enige om at finde besparelser for 1200 milliarder dollar.
Det var ellers den opgave, de 12 medlemmer fik i august.
De 1200 milliarder dollar i besparelser svarer til omkring 6570 milliarder kroner, og de skulle spares over 10 år.
Besparelserne skal reducere USA's store budgetunderskud, og komitéen, der består af seks demokrater og seks republikanere, skal efter planen have besparelserne klar senest på onsdag.
Men mandag aften dansk tid meddelte superkomitéen, at det ikke kan klares.
- Efter måneders hårdt arbejde og intense drøftelser er vi i dag nået til den konklusion, at det ikke vil være muligt at have en fælles aftale klar til offentligheden inden komitéens frist.
Sådan hedder det i en fælles erklæring fra den demokratiske senator Patty Murray og republikaneren Jeb Hensaring fra Repræsentanternes Hus. De to politikere har ledet det mislykkede arbejde.
Besparelserne skulle reelt være mere eller mindre klar mandag aften, fordi de skal igennem budgetudvalget i Repræsentanternes Hus senest onsdag.
Superkomitéen blev nedsat i august, da politikerne i Washington havde været igennem et længere slagsmål om at hæve den amerikanske stats gældsloft.
Komitéen skulle udarbejde besparelser, som sikrer, at statsgælden kommer ned, men det lykkedes så ikke.
Dog har aftalen indbygget en række besparelser, der automatisk træder i kraft, hvis de 12 medlemmer af komitéen ikke finder løsninger.
De automatiske besparelser er på omkring 600 milliarder dollar besparelser på det militære område og nogen det samme inden for de sociale udgifter.
Disse besparelser sættes ifølge aftalen i værk fra 2013, og nyhedsbureauet Reuters påpeger, at netop de indbyggede besparelser sikrer, at USA's kreditværdighed næppe nedgraderes.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde