USA's udenrigsminister lander i krigstruet Sydkorea
På et tidspunkt, hvor de militære spændinger er på sit højeste på den koreanske halvø, indledte den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, fredag en rundtur i regionen med et besøg i Sydkorea.
Det ventes, at han vil bruge sin rejse til at presse Kina til at gøre noget ved sin allierede Nordkorea, der den seneste måned har truet med krig.
Kerry vil under sin tre dage lange rejse besøge Beijing og Tokyo.
- Kina har en enorm interesse i stabilitet, og den nordkoreanske bestræbelse på en atombevæbnet raket-kapacitet er stabilitetens fjende, siger en amerikansk embedsmand, der ledsager Kerry på rejsen.
Sydkorea og USA har forhøjet beredskabet, fordi der er tegn på, at Nordkorea i de nærmeste dage vil afprøve en mellemdistanceraket, der kan nå mål i Japan og den amerikanske ø Guam i Stillehavet.
I Sydkorea befinder sig også Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
Det er første gang, at en generalsekretær for den vestlige forsvarsalliance er gæst i Sydkorea.
Nordkorea gennemførte i februar sin tredje atomprøvesprængning i strid med en tidligere aftale med FN.
Sikkerhedsrådet i FN besluttede i sidste måned at skærpe sanktioner over for landet, og det er blevet mødt næsten daglige trusler om krig fra Nordkorea.
Japan har fredag reageret ved at meddele, at det opstiller Patriot-raketter på øen Okinawa for at kunne nedskyde nordkoreanske raketter i tilfælde af krig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned