USA's udenrigsministerium frigiver de sidste Clinton-mails
Senere mandag bliver de sidste e-mails fra Clintons private konto fra hendes tid som udenrigsminister frigivet
Det sidste sæt af Hillary Clintons e-mails fra hendes tid som udenrigsminister vil blive offentliggjort senere mandag, oplyser en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium.
Offentliggørelsen vil indeholde omkring 3800 sider, oplyser talsmand John Kirby. Det vil bringe det samlede antal sider af Clintons e-mails, der er blevet offentliggjort, op på mellem 52.000 og 53.000.
Clinton har fået hård kritik for at have brugt sin private mailkonto til officielle korrespondancer, da hun fungerede som USA's udenrigsminister.
Mailkontoen var knyttet til en server i hendes hjem, og flere e-mails har indeholdt dokumenter klassificeret af efterretningstjenesten som "tophemmeligt materiale".
Der er tidligere blevet spekuleret i, om sagen kan koste Clinton muligheden for at blive landets næste præsident.
Mandagens offentliggørelse af de sidste e-mails sker til midnat dansk tid.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde