USA's vicepræsident er testet negativ for coronavirus
Trump lytter til Mike Pence under en pressekonference om coronavirus lørdag i USA. Foto: Joshua Roberts/Reuters
Joshua Roberts/Reuters
Efter at en person i Mike Pences stab var blevet smittet, har vicepræsidenten ladet sig teste.
Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, er testet negativ for coronavirus.
Det meddeler hans kommunikationsafdeling lørdag lokal tid.
Vicepræsidenten skulle testes for coronavirus, efter at en person i hans stab var bekræftet smittet, selv om han bedyrede, at han ikke havde symptomer.
- Er glad for at kunne meddele, at Covid-19-testresultaterne er kommet tilbage negative for både vicepræsident Mike Pence og andendame Karen Pence, meddeler vicepræsidentens pressesekretær Katie Miller på Twitter.
Også USA's præsident, Donald Trump, har ladet sig teste.
Det skete efter stigende pres, da han angiveligt havde været sammen med flere smittede. Også hans test var negativ.
I alt er der 25.000 bekræftede smittetilfælde USA og omkring 300 mennesker er døde med Covid-19 i landet, hvor smitteudviklingen i stigende grad har fået international fokus.
Det skyldes blandt andet Donald Trumps indledende afvisning af virussets alvor, og det skift i tonen, der efterfølgende er sket hos præsidenten, der nu ifølge nyhedsbureauet dpa blandt andet har sagt, at USA er i "krig" med en "usynlig fjende".
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker