USA's vicepræsident, Joe Biden, er ankommet på sit tredje besøg i Irak i år, oplyser Det Hvide Hus. Han skal have samtaler med den irakiske ledelse og mødes med amerikanske styrker i landet.
Biden er på en særlig mission udstukket af USA's præsident, Barack Obama, der ønsker fokus på Irak, hvor de amerikanske styrker er ved at forberede deres tilbagetrækning. De amerikanske styrker skal efter planen være ude af Irak senest til august næste år.
Biden skal i Irak have samtaler med præsident Jalal Talabani, premierminister Nuri al-Maliki og andre ledende politikere, oplyser Det Hvide Hus.
- Han skal også mødes med repræsentanter for FN's mission i Irak. Vicepræsident Biden vil viderebringe budskabet om USA's stærke forpligtelse over for Irak og dets fremtid og nationale enhed, hedder det i en erklæring fra Det Hvide Hus.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker