Præsidentkandidat Abdullah Abdullah er angiveligt meget tæt på at trække sig ud af anden runde af præsidentvalget i Afghanistan. Men truslen kan også være et kneb for at komme i forhandling med præsident Hamid Karzai, siger diplomatiske kilder lørdag
- Vi har hørt, at forhandlingerne med Karzai er brudt sammen, og Abdullah hælder mod ikke at deltage i valget, men det kunne også være et forhandlingstrick, siger en vestlig diplomatisk kilde.
- Det er ikke givet på forhånd, tilføjer kilden, som på grund af det følsomme emne ønsker at være anonym.
En anden diplomatisk kilde siger, at det er meget sandsynligt, at Abdullah ikke vil deltage i anden runde af præsidentvalget den 7. november, men advarede om, at dette kunne ændre sig inden præsidentkandidatens pressemøde søndag.
Der spekuleres i, om Abdullah vil bruge sit pressemøde til at overlade posten til den siddende præsident Karzai eller erklære en boykot af valget, der blev krævet, efter at første runde i august havde været hærget af svindel.
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, siger lørdag aften, at det ikke vil få nogen konsekvenser for valgets lovlighed, hvis Abdullah Abdullah trækker sig, og der kun er én kandidat at stemme på.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned