Usikkerhed om fireårings død i Sverige
Det er muligt, at et andet barn forvoldte en fireårig drengs død på en legeplads i Ljungby i det sydsvenske Småland, men der er endnu ingen fastslagt teori om dødsårsagen.
- Det er ikke udelukket, at børn kan være indblandet i dødsfaldet, siger talsmænd for politiet, som har bebudet en pressekonference om sagen senere på dagen.
Drengen legede søndag sammen med sine søskende på en legeplads nær sit hjem, men på et tidspunkt blev de tilsyneladende uvenner, og den fireårige gik fra legepladsen ved 17-tiden.
Da han ikke var kommet hjem ved 19.30-tiden, kontaktede forældrene politiet.
Der blev sat en større eftersøgning i gang, og efter fem timers søgen blev den fireårige fundet i et skovparti ikke langt fra legepladsen.
Skoleleder Ann-Christine Petersson-Rosen siger, at der har været mange rygter blandt børnene i de seneste dage, hvor politiet har været i kontakt med alt personale, ligesom mange børn er blevet afhørt.
En far til et barn har sagt, at han så et andet, ældre barn tvinge den fireårige ned på ryggen og holde ham fast.
Der var dog ingen synlige tegn på vold mod drengen. Dødsårsagen er ikke blevet offentliggjort af hensyn til den videre efterforskning.
Kronobergspolitiets informationschef, Robert Loeffel, siger til avisen Expressen, at der ikke er sket noget gennembrud i sagen.
/ritzau/TT
Svensk politi udelukker ikke, at et andet barn stod bag drab på fireårig på legeplads i Ljungby.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned