Først lod den egyptiske kulturminister, Farouq Hosni, forstå, at man havde pågrebet to italienere med et stjålet maleri af Vincent van Gogh. Senere beskyldte han en underordnet for at have givet "unøjagtige" oplysninger.
Der hersker med andre ord usikkerhed om, hvorvidt de egyptiske myndigheder har fundet maleriet, der lørdag blev stjålet fra et museum i landets hovedstad Kairo.
Meget tydede ellers på, at to unge italienere efterfølgende var blevet stoppet i Kairos lufthavn i færd med at smugle maleriet ud af landet.
- To italienere, en mand og en kvinde, er blevet pågrebet, da de prøvede at forlade landet med maleriet, sagde kulturministeren lørdag aften.
Men blot et par timer senere blev udtalelsen trukket tilbage, uden at det blev uddybet, hvad der så er status i sagen.
Det ligger dog fast, at der er tale om et ganske værdifuldt værk af den verdensberømte hollandske kunstner. "Valmueblomsterne", som maleriet hedder, er omkring 300 millioner kroner værd.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker